Du er her: Forside » Ydelser » Lederanalyser

Kontakt os

Stig Jørgensen

Stig Jørgensen


Lederanalyser

God ledelse skaber resultatfremgang

God ledelse er en vigtig forudsætning for, at virksomheder kan skabe attraktive arbejdspladser, der tiltrækker og motiverer dygtige medarbejdere. Medarbejdere der med stort engagement kan og vil skabe fremgang i virksomhedens resultater.

3600 lederanalyser er et godt grundlag for at udvikle den enkelte leders kompetencer og forbedre ledelseskvaliteten i virksomheden for at opnå fx lavere sygefravær, bedre fastholdelse af nøglemedarbejdere og øget kundeloyalitet.

Lederanalyser der forbedrer virksomhedens resultater

Sammen med forskere fra CBS har Stig Jørgensen & Partners udviklet en ny tilgang til lederanalyser. Denne tilgang udmærker sig ved at identificere de ledelsesdimensioner, hvor forbedringer giver den største effekt. Samtidig hermed udmærker den sig med, at svarbyrden for interessentgrupperne er mindre i forhold til traditionelle lederanalyser.

Spørgeskemabaserede lederanalyser – nemt og sikkert

Vi gennemfører lederanalyser som kvantitative spørgeskemabaserede ledelsesevalueringer. Spørgeskemaerne udarbejder vi sammen med virksomheden, så spørgeskemaerne bedst muligt afspejler virksomhedens ledelsesgrundlag og -værdier og relaterer sig til de ønskede indikatorer for organisatorisk succes. Vi prioriterer et veldefineret formål med lederanalysen sammen med et fokus på mulighederne for at udvikle bedre, lønsom ledelse.

Rapporter der viser vejen til resultater for den enkelte og organisationen som helhed

Vi tilbyder grundlæggende to typer rapporter. Lederrapporten, der er en personlig rapport til den enkelte leder. Grupperapporten, der er en samling af resultater for en gruppe af ledere (fx ”Nyudnævnte ledere” eller ”Ledere på ledelsesniveau x”). Vi lægger vægt på, at rapporterne er tilgængelige for alle læsere og handlingsorienteret i forhold til de aftalte mål med lederanalysen.

Vi tilbyder et internetbaseret system, der er designet til at skabe struktur og overblik over handlingsplaner med mange ledere på en gang. I systemet kan virksomheden for den enkelte leder samle op på aftaler, der er indgået i forbindelse medarbejderanalyser, ledelsesevalueringer og lederudviklingssamtaler. Centralt i organisationen kan man nemt modtage et aktuelt overblik over aftalerne samt fremdriften på aftalte indsatser.